Materialer og Pleje
Materialer og Pleje
Vi ønsker, at du vil få gælde af dine Plissé Copenhagen smykker i årene frem. Derfor giver vi nedenfor råd og vejledning til hvordan du bedst kan passe på dine smykker og dermed forlænge smykkernes levetid. Vores smykker er alle fremstillet uden brug af nikkel og forgyldt med 18k guld eller fint sølv på messing base. Fordelen ved at bruge messing er, at forgyldningen binder betydeligt bedre på messing end på andre materialer.
Sådan passer du på dine smykker
Smykker vil med tiden blive slidte, og farverne vil falme eller blive mørkere. Dette er uundgåeligt da belægninger reagerer med ilten i luften. Alene kroppens naturlige PH-værdi, varme, sved og syre kan påvirke smykkernes udtryk. For at reducere denne proces bør du opbevare dine smykker i medfølgende pose eller et foret smykkeskrin. Undgå at bære smykker når du bader, vasker hænder, tager sol, gør rent, går i haven, dyrker sport m.v. Beskyt dine smykker mod slag, ridser, sollys og høje varme- eller kuldepåvirkninger. Undgå at dine smykker kommer i kontakt med cremer, håndsprit, sæbe, kosmetik, opløsningsmidler og andre kemikalier.
Rensning af dine smykker
Rengør skånsomt dine smykker med jævne mellemrum. Dette kan gøres således:
Rengør med lunkent vand, evt. iblandet en smule opvaskemiddel. Lad smykkerne ligge i vandet i tre-fem minutter eller efter behov. Rens smykkerne og tør dem grundigt med en ren, blød klud for at undgå ridser. For smykker med sten eller perler: Opvaskemiddel kan påvirke glansen på perlerne. Anvend lunket vand til forsigtigt at pudse perler. Vær altid nænsom, når du tørrer smykker med sten eller perler.